Historisk baggrund


Set i historisk perspektiv har Balle frem til 1968 været en driftig stationsby og op gennem 1970’erne og 1980’erne haft et bredt udbud af håndværkere og forretninger, men aldrig et forsamlingshus – hvorfor byens foreninger og borgere har søgt til Rosmus og Hyllested forsamlingshuse eller Hoed Kro (i nabokommunen) for afholdelse af større arrangementer/familiefester.

Balle Borgerforening har nu i en lang årrække drevet Balle Borgerstue i hjørneejendommen Lykkesholmvej 1 / Vestergade 16. Den samlede ejendom har tidligere dannet ramme om en stor købmandsgård med trælast, korn og foderstoffer, isenkram og trikotage.  

Lykkesholmvej 1 har i sin tid rummet selve forretningslokalet, kontorloka-ler og en lejlighed på 1. sal, medens Vestergade 16 rummede lager, korn og foderstoffer og beboelse for personale. I ca. 1980 blev hele komplekset over-taget af den daværende Ebeltoft kommune. Efter en ombygning kom Vest-ergade 16 til at huse Balle Børnehave. Derefter blev der indrettet en borger-stue i Lykkesholmvej 1, og lejligheden med samme adresse blev udlejet. Borgerstuen har siden 1982 været udlejet til Balle Borgerforening. Efter ned-læggelsen af børnehaven i 2012 forsøgte kommunen at sælge hele bygnings-komplekset. Det lykkedes imidlertid ikke, hvorefter Balle Borgerforening blev tilbudt at overtage komplekset på meget gunstige vilkår. Efter nøje overvejelse valgte Borgerforeningen imidlertid at takke nej, da man ikke mente, at foreningen ville kunne magte at drive og vedligeholde hele kom-plekset. Syddjurs kommune besluttede da at nedrive alle bygningerne, og Borgerforeningens lejemål blev opsagt pr. 31. oktober 2014.

En gruppe af borgere med udspring i Borgerforeningen begyndte da at ar-bejde med en model, hvor Lykkesholmvej 1 blev nedrevet og Vestergade 16 blev omdannet til borgerhus. Der blev foretaget uformelle sonderinger med kommunen, hvilket medførte, at nedrivningen blev midlertidigt sat i bero. En mere fast idégruppe blev nu dannet med det formål først og fremmest at undersøge, om der var opbakning i byen for etablering af et borgerhus i Vestergade 16. Idegruppen gennemførte en spørgeskemaundersøgelse, og i samarbejde med Balle Borgerforening blev der afholdt et meget velbesøgt åbent hus-arrangement 14. september 2014 i den tidligere børnehave.

Disse tiltag viste, at rigtigt mange mennesker ønskede at bevare et samlingssted i byen til glæde og gavn for alle aldersgrupper. Der kom mange tilkendegivelser om bidrag med frivilligt arbejde i forbindelse med en kommende ombygning af børnehaven og ønsker om opstart af diverse aktiviteter baseret på frivillig indsats.

Der var altså et klart ønske om at bevare et samlingssted og også vilje fra mange frivillige til at bidrage til gennemførelsen af projektet, som på sigt ville bidrage til at gøre det mere attraktivt for folk at flytte til området.

31. oktober 2014 søgte Balle Borgerforening på vegne af den kommende Balle Borgerhusforening Syddjurs kommune om at overtage bygningskom-plekset beliggende Lykkesholmvej 1 og Vestergade 16. Der blev samtidig ansøgt om støtte til at nedrive bygningen beliggende Lykkesholmvej 1 og opmuring af gavl mod Vestergade 16.

Ansøgningen var baseret på et meget detaljeret projektforslag udarbejdet af idégruppens ledelse.

 

Den 15. december 2014 kom der svar fra kommunen. Syddjurs kommune tilbød den kommende Borgerhusforening at overtage bygningskomplekset som ansøgt, og foreningen fik samtidig frist frem til 1. maj (evt. 1. juli) 2015 til at evaluere, om projektet var økonomisk gennemførbart.

På baggrund af denne evaluering kunne tilbuddet da endeligt accepteres eller forkastes.

Kommunen ville imidlertid ikke give økonomisk støtte til nedrivning af Lykkesholmvej 1 og dermed heller ikke til opmuring af gavl. Det var altså 'all or nothing'.

 

Balle Borgerhusforening blev herefter etableret ved den stiftende general-forsamling den 11. januar 2015. Den indledende fase blev afsluttet med un-derskrivelse af købskontrakten 3. juli 2015. Balle Borgerhusforening var herefter ejer af hele det store bygningskompleks. Omskabelse/ombygning af de gamle bygninger til et tidssvarende borgerhus kunne begynde.


Fusion med Balle Borgerforening


Under opbygningsfasen fortsatte Balle Borgerforening med sine sædvanlige aktiviteter og arrangementer. Det var nok meget vigtigt at de to foreninger eksisterede side om side i borgerhusets opbygningsfase, så der ikke blev et tomrum uden de traditionelle aktiviteter.Efterhånden som det 'nye' borger-hus blev færdigt og taget i brug, blev det imidlertid klart for de 2 bestyrel-ser at det var meget uhensigtsmæssigt at have to foreninger i Balle med næsten sammenfaldende formål. Der startede da en serie møder mellem de to bestyrelser, hvor der var enighed om at en fusion af de 2 foreninger ville være det eneste rigtige. Det blev også besluttet, at Balle Borgerhusforening, som ejendomsbesidder, skulle være den fortsættende forening. Der blev udarbejdet vedtægter, som var dækkende for begge foreninger, og det hele blev enstemmigt vedtaget på en serie velbesøgte generalforsamlinger 7. marts 2018.

Balle Borgerhus

Lykkesholmvej 1 - 8444 Balle

Mail: info@balleborgerhus.dk